Samtidskunst for unge / Made in Sønderjylland 

-et tilbud om et kunstforløb i samarbejde med en professionel kunstner

Samtidskunst for unge er et projekt under Made in Sønderjylland og er støttet økonomisk af Region Syddanmarks Kulturpulje, Det Sønderjyske Kulturkoordinationsudvalg (SøKuKo) og de tre ejerkommuner: Haderslev Kommune, Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune.

Formålet med Samtidskunst for unge er at styrke unge talenter inden for samtidskunsten i og på tværs af de sønderjyske kommuner – i mødet med professionelle kunstnere.

I efteråret 2025 havde ungdomsuddannelserne i Aabenraa, Sønderborg og Haderslev besøg af tre professionelle kunstnere, hvis opgave det var at rekruttere unge kunstinteresserede til et længerevarende mentorforløb. Der er 34 unge, som har takket ja til dette tilbud og som mødes første gang i november sammen med deres kunstner (mentor).

De unge får herigennem muligheden for at få professionel sparring til egne kunstværker. 

De vil i forløbet også blive præsenteret for samtidskunsten og derudover få et netværk af andre kunstinteresserede både lokalt men også på tværs af de 3 kommuner. Det afsluttes en udstilling i maj måned på Augustiana Kunstpark & Kunsthal i Det Røde Palæ.

De tre kunstnere, som er tilknyttet projektet og bliver mentorer for de unge kunsttalenter er: 

Anne-Sofie Overgaard, Kristoffer Kjærskov og Barbara Amalie Skovmand Thomsen.

Det bliver spændende at følge de 3 kunstnere og deres mentorelever. 

Projektet er organiseret med en arbejdsgruppe bestående af fagfolk inden for området under netværksgruppen for Made in Sønderjylland, der er forankret under SøKuKo.

Projektledelsen varetages af Birgitte Boelt, Aabenraa i et tæt samarbejde med Thomas Lunau, leder af Sønderjyllands Kunstskole og Anne Bertram, Sønderborg Kommune.

Samtidskunst for unge har også modtaget støtte fra Kulturelt Samråd i Aabenraa Kommune.