Om Sønderborg

Sønderborg Kommune har igennem mange år støttet op om talentudviklingen i foreningsregi igennem forskellige tilskudsmuligheder, og siden 2019 har der været et særligt fokus på talentudvikling i kommunens idræts- og fritidspolitik, hvor talentudvikling er et særskilt indsatsområde.

Sønderborg Kommune har desuden en profil for bæredygtig talentudvikling, som understøtter bæredygtige lokale talentudviklingsmiljøer med missionen: 

At flest mulige, af dem der vil, udvikler sig i længst mulig tid.

I Sønderborg Kommune er der fokus på ansvarlig og langsigtet talentudvikling, hvor udøvernes kropslige, kunstneriske, faglige, personlige og sociale udvikling samt trivsel er omdrejningspunktet.

Disse 5 værdier sætter retningen for talentudviklingsindsatsen i Sønderborg Kommune:

  • Talentudvikling foregår i det lokale talentmiljø
  • Lad børn være børn
  • Sammen står vi stærkere
  • Integrerede indsatser
  • Udvikling af hele mennesker

Sønderborg Talentakademi

Sønderborg Talentakademi har siden 2014 været den primære aktør ift. at samle udøvere på tværs af idrætsgrene i et fælles trænings- og udviklingsmiljø. Talentakademiet indgik i 2025 et tæt samarbejde på talentområdet med Alssund-Skolen i Sønderborg, som har profilen “Sport og bevægelse”.

Talentklasserne på skolen har 4 ugentlige morgentræninger/undervisninger, hvor to af disse er specifikke ift. det pågældende talent, den tredje er aldersrelateret idræt og den fjerde sætter fokus på kost/ernæring og sportspsykologiske værktøjer. Til talentklasserne er der knyttet en række supportfunktioner, der hjælper med sammenhæng i talentets hverdag, såsom koordinering mellem skole, hjem og talentets virke, fysioterapi, fysisk træning mm.

Hjemmeside: www.s-ta.dk

Kontakt
Akademileder Christian Abild Aundal
Tlf.: 40 94 53 01
Mail: christian@s-ta.dk

Sønderborg Musikskole

Sønderborg Musikskole har særlige talentforløb inden for ballet, musicalperformance, filmproduktion samt rytmisk og klassisk musik.

Talentet spirer i alle aldersgrupper, og på Sønderborg Musikskole er der derfor en opmærksomhed på de talenter, som endnu ikke er mobile, og hvor den lokale talentudvikling er afgørende for, at elevens potentiale udvikles.

Talentet skal ”opdages” og anerkendes. Det er ikke alle børn og unge, der selv er bevidst om deres talent for de musiske og sceniske kompetencer. Det sociale fællesskab omkring musikken er afgørende ligesom det at have øvefaciliteter til rådighed er vigtigt. 

Hjemmeside: www.sonderborgmusikskole.dk

Kontakt

Musikskoleleder Allan Ørslev

Tlf.: 21 57 49 87

Mail: ALRS@sonderborg.dk

Forfatterakademiet – Biblioteket Sønderborg

Forfatterakademiet er Biblioteket Sønderborgs talentforløb for unge forfatterspirer i alderen 16-25 år. Størstedelen af deltagerne er i gang med eller har nyligt afsluttet en ungdomsuddannelse. Med talentforløb forstås, at Forfatterakademiet skaber et trygt fællesskab, hvor unge skrivetalenter får en forståelse for det litterære landskab, de skriver sig ind i, får inspiration og feedback og i det hele taget understøttes i deres faglige udvikling og selvtillid med henblik på, at unge med særligt talent for skrivekunst søger videre uddannelse på skrivekunstskoler i Danmark og Norden eller på anden måde fortsat udvikler deres skrivepraksis.

Hjemmeside: www.biblioteket.sonderborg.dk/akademiet

Kontakt

Stadsbibliotekar Carsten Dalgas

Tlf.: 27 90 60 00

Mail: CNIC@sonderborg.dk

Mail: forfatterakademiet@sonderborg.dk

Sønderjyllands Kunstskole

​Sønderjyllands Kunstskole beliggende i Sønderborg danner rammerne om et inspirerende, udfordrende og fokuseret uddannelsesmiljø og er en ideel forskole for senere optagelse på kunstakademier, designskoler, arkitektskoler, animationsskoler og andre kunstrelaterede uddannelser.​​​

På Sønderjyllands Kunstskole kan unge i alderen 15-25 år finder man den billedkunstneriske talentskole BGK (Billedkunstnerisk Grundkursus), som har som sin fornemste opgave at styrke og målrette unge og debuterende kunstnere i deres færd ind i kunstens forunderlige verden.

For dem, der ikke har mulighed for at gå på talentholdet BGK, men gerne vil udfordres kunstnerisk og har ambitioner om at arbejde seriøst med kunst, er Leonardoholdet måske en mulighed. Holdet er for unge i alderen 14-25 år, som har interesse i kunst. Der kræves ikke, at man er på et bestemt kunstnerisk niveau, når man starter. Man mødes til en undervisning, hvor rammerne er klart defineret omkring kunstfagligt tekniske øvelser, projektorienterede opgaver samt socialt samvær, madlavning og fællesspisning.

Hjemmeside: www.kunstskolen.sonderborg.dk

Kontakt

Kunstskoleleder Thomas Lunau

Tlf.: 27 90 76 23

Mail: TLUN@sonderborg.dk

Det Sønderjyske Sangcenter

I Det Sønderjyske Sangcenter beliggende i Sønderborg holder elitekoret Sønderjysk Pigekor og Drengekor til. Koret består af ca. 260 sangere fordelt på 7 kor:

  • Forældre-barn-hold (drenge og piger 2-5 år + forældre)
  • Minispirekor (drenge og piger 4-6 år)
  • Spirekor (drenge og piger 6-9 år)
  • Juniorkor (drenge og piger 9-11 år)
  • Koncertkor (piger 11-21 år)
  • Forældrekor (også bedsteforældre)
  • South Denmark Female Choir – for tidligere sangere i Koncertkoret

Koret arbejder på højt kunstnerisk plan og har en omfattende koncertvirksomhed i ind- og udland. Ud over chefdirigenten er 4 øvrige dirigenter, 3 sangpædagoger og 2 administrative medarbejdere tilknyttet koret.

Hjemmeside: www.sangcentret.dk/soenderjysk-pigekor-og-drengekor

Kontakt

Kunstnerisk leder Mette Rasmussen

Tlf.: 61 41 86 65

Mail: mette@sangcentret.dk